Når vi kigger på shampoo til tørt hår, så handler det ikke kun om, hvor godt den skummer eller dufter. Det handler om, hvad der er i flasken – og hvordan det påvirker både hår og hovedbund over tid. Her er de vigtigste ting, vi har kigget på i vores test:
Ingredienser – hvad er der i flasken?
Det er her, man skal være lidt nørdet. For shampooens virkning afhænger i høj grad af ingredienserne – og der er stor forskel på, hvad man får.
Olier og fugtgivere
Ingredienser som macadamiaolie, jojoba, hyaluronsyre og aloe vera er alle eksempler på gode stoffer, der tilfører fugt og næring. Shampooer som Ingredien og MAUI scorer højt her, fordi de er fyldt med netop de her ting.
Sulfater og silikone – ja eller nej?
Sodium Laureth Sulfate er et skummemiddel, der renser effektivt – men det kan også være udtørrende for tørt eller krøllet hår. Shampooer uden sulfater (som MAUI) er ofte mildere, men skummer mindre.
Silikone skaber glans og en glat overflade – det føles lækkert her og nu. Men ifølge Healthline kan det danne en hinde, som over tid lukker fugt ude og giver fladt, livløst hår. Derfor anbefaler vi, at man bruger det med omtanke – eller vælger en shampoo uden.
Farve- og duftstoffer
Mange af de billige eller meget parfumerede shampooer (som Moroccanoil og L’Oréal) indeholder ingredienser som Linalool, Benzyl Salicylate og Alpha-Isomethyl Ionone – som kan være allergifremkaldende. Hvis du har sensitiv hud eller allergi, er det værd at vælge noget uden parfume – fx Ingredien uden duft.
Pris og værdi
En shampoo til 229 kr. skal ikke bare være “okay”. Den skal føles som en investering, der faktisk gør noget for dit hår. Det gør fx Ingredien og Moroccanoil – men sidstnævnte trækker ned på indholdet.
Omvendt er det vildt imponerende, at MAUI Awapuhi til 69 kr. indeholder så mange gode olier og starter med aloe vera juice i stedet for vand. Her får man virkelig meget for pengene.
Resultat i praksis
Vi har testet shampooerne i rigtigt hår – tørt, krøllet, farvet, skandinavisk vinterhår. Vi har set på, hvordan håret føles efter vask – ikke bare når det er vådt. Og her skiller især Ingredien sig ud med en shampoo, der giver mærkbar fugt og medgørlighed, uden at man behøver bruge balsam bagefter.
Brugervenlighed og duft
Nogle shampooer føles bare rare at bruge – de er nemme at skylle ud, har en behagelig konsistens og efterlader ikke håret fedtet. Duft spiller også en stor rolle. Her er det vigtigt, at det ikke bliver for meget – og at du har mulighed for at vælge den fra, hvis du vil. Det tilbyder Ingredien, og det er et kæmpe plus.